EjendomsWatch

Cheføkonom: Skyhøje boligpriser i Stockholm og Oslo kan varsle boble i København

"Flitsbuen er spændt ganske meget," siger cheføkonom i Dansk Erhverv om boligmarkedet i København. Han frygter, at en boligboble er under opsejling, da markedet er sårbart.

Priserne på ejerlejligheder har de seneste fire år været på himmelflugt i de tre skandinaviske hovedstader København, Oslo og Stockholm. Det har medført en debat om, hvorvidt en ny boligboble kan være på vej.

Det skriver Berlingske Business, der har gennemgået prisudviklingen i de enkelte byer.

Siden 2012 er priserne på ejerlejligheder i København i gennemsnit steget fra 23.000 kr. pr. kvadratmeter til 34.200 kr. pr. kvadratmeter, hvilket svarer til en årsvækst på mere end ti pct. I samme periode er gennemsnitsprisen for en lejlighed i Stockholm gået fra 36.100 svenske kr. pr. kvadratmeter i 2012 til i dag er 57.300 svenske kr. Det svarer til en stigning på 58,7 pct., mens kvadratmeterprisen på lejligheder i Oslo tilsvarende er steget med 40,8 pct. fra 2012-16.

Selvom de københavnske lejligheder altså ikke er nær så dyre som i Stockholm og Oslo, har prisstigningerne givet bekymring herhjemme. Senest har nationalbankdirektør Lars Rohde gentaget sin advarsel om tegn på ny mulig boligboble i København, og den analyse bliver nu bakket op af Steen Bocian, cheføkonom interesseorganisationen Dansk Erhverv:

"Lidt højere renter vil kunne ramme markedet i København hårdt, da flitsbuen er spændt ganske meget. Som lejlighedsejer så er man jo lidt ligeglad med, om man mister en halv eller en hel million, fordi renterne er steget, eller fordi der var tale om en boble, der brast. De aktuelle advarsler fra Nationalbanken er derfor i mine øjne helt på plads, da markedet er meget sårbart," siger cheføkonomen.

Omvendt siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, at han ikke mener, at københavnske boligejere bør være bekymre de over stigende priser.

Erhvervsmægler: Opsving på ejendomsmarkedet tager yderligere fart

Boliger i tidligere fabrikshaller går som varmt brød

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier