En del af
ANNONCE

Sky rigmand kan blive outletcenters redning

Outletcenter- og boligprojektet Holmstaden går i stå, hvis ikke udviklingsselskab kan stille med garantier til Kolding Kommune for 30 mio. kr. Nu ser det ud til, at en ukendt mangemillionær fra Fyn bliver manden, der sikrer projektets fortsatte fremdrift.

EDW Holmstaden Kolding Nordic Design Village.jpg
Foto: Tegnestuen Mejeriet

Erik Moritz Hansen hedder den ukendte og usynlige fynbo, der ser ud til at blive redningsmand for outletcenter-projektet Holmstaden. Det viser dokumenter, som Jydskevestkysten er kommet i besiddelse af.

Via sit selskab Moritz Finans er han inde i billedet som en af to, der tilsammen skal stille garantier for 30 mio. kr. til Kolding Kommune i forbindelse med det kæmpemæssige butiks-og boligprojekt.

"Jeg er meget positiv overfor at tale med dig, men jeg er lige midt i noget. Vend tilbage om en 14 dages tid," siger Erik Moritz Hansen, som bekræfter, at han er inde i billedet i forbindelse med Holmstaden, til Jydskevestkysten.

Garantien er en betingelse for, at handlen med Kolding Kommune om byggegrunden på Riberdyb og Holmsminde kan blive afsluttet og tinglyst. Først da kan projektudviklerne i Nord Design Village få byggetilladelse til Holmstaden med 60 butikker og 100 boliger.

Fundamentet for Erik Moritz Hansens formue er landbrug samt handel med jord og ejendomme. Ifølge Fyens Stiftstidende solgte han i marts 2013 engelske jordbesiddelser svarende til 6000 fodboldbaner til milliardæren James Dyson, der er verdensberømt for sin støvsugeropfindelse.

Spektakulært kontorprojekt i Kolding er sat i venteposition

Lokal investor melder hus forbi omkring skrottet boligprojekt hos Danica

Rift om lejligheder i Kolding Sky inden første spadestik