En del af
ANNONCE

Ejendomsforeningen Danmark: Ny lejelov koster knap halv milliard om året

Lejeloven fra juli 2015 er alt for kompliceret og gør udlejningen besværlig, mener erhvervsorganisationen. Her har man regnet sig frem til, at branchen bruger 1,6 mia. kr. på at løse alle de lovfastsatte administrative opgaver

EDW Ejendomsforeningen Danmark Torben Christensen.jpg
Foto: PR

Knap har den nye lejelov fået ryddet op efter at have fejret sin første fødselsdag, før Ejendomsforeningen Danmark skyder med skarpt mod konsekvenserne af det første leveår i en pressemeddelelse. For ifølge foreningens beregninger koster de nyeste ændringer i lejeloven samfundet 485 mio. kr. om året.

Samfundet bruger ifølge regnstykket årligt 1,6 mia. kr. på at løse alle de lovfastsatte administrative opgaver, som den private boligudlejning er pålagt. Ud af de 1,6 mia. kr. tegner de nye ændringer i lejeloven sig for de 485 mio. kr.

"Vi har det sidste år været i dialog med 2200 af vores medlemmer, og svaret er entydigt. Reglerne er blevet mere komplicerede og direkte uforståelige. Man skal holde det op imod, at man politisk kaldte initiativet for en regelforenkling," udtaler Torben Christensen, adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, i en pressemeddelelse.

1. juli 2015 blev der indført en ny lejelov med en række nye regler for private lejeboliger. Men Ejendomsforeningen Danmark mener, at reglerne er for svære at forstå og kræver for meget administrativt arbejde.

Flyttesyn er en tung udgift

Ændringerne i lejeloven betød blandt andet, at der nu skal være obligatoriske ind- og fraflytningssyn.

Der er ifølge Ejendomsforeningen Danmark ca. 60.000 flytninger i den private boligudlejning om året.

"I forvejen bruger vi i Danmark mange ressourcer på at holde liv i en uforståelig lovgivning, blandt andet når tvister behandles i landets huslejenævn. Men sidste år blev størrelsen på den økonomiske byrde, som samfundet som helhed er pålagt, endnu større," siger Torben Christensen i pressemeddelelsen.

Private udlejere og administratorer har i dag ansvaret for at administrere omkring 540.000 private lejeboliger, skriver Ejendomsforeningen Danmark.

  "Vi skal være ejendomsbranchens naturlige omdrejningspunkt"

  "Vi har de rigtige meninger, men de skal ud over rampen"

  Ejendomsbranchen kan ikke leve med udspil til nye Basel-regler