EjendomsWatch

Ombudsmand genåbner sag om Skats vurderinger

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, vil igen se nærmere på sagen om Skates mulige forskelsbehandling i de såkaldte niveausager.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, genåbner sagen om Skats mulige forskelsbehandling af borgerne i de såkaldte niveausager.

Det skriver Politiken lørdag.

Ombudsmanden genåbner sagen, efter at Politiken for 4 uger siden kunne beskrive syv konkrete sager, hvor Skats vurderinger var blevet underkendt. I de syv sager skulle underkendelsen have fået Skat til også at nedsætte vurderingerne for naboerne, vurderede Thomas Booker, der er advokat og forsker i ejendomsbeskatning på Aarhus Universitet. Det undlod Skat i flere tilfælde.

Skat og Skatteministeriet beklagede allerede for knap 1 år siden over for ombudsmanden, at Skat havde nedprioriteret den slags sager og afvist borgere, der havde bedt Skat om at nedsætte deres grundværdi, når Landsskatteretten eller et ankenævn havde fastslået, at Skat havde sat niveauet i et område for højt.

I januar i år forsikrede både Skat og Skatteministeriet i et brev til ombudsmanden, at nu var alle sagerne blevet gennemgået og ekspederet. Ombudsmanden takkede og svarede, at han på den baggrund ikke ville foretage sig mere i sagen.

Men Politikens artikler har nu fået ombudsmanden til at tvivle på, om Skat nu har gjort, som Skat og Skatteministeriet har forklaret. I et brev til Skat skriver ombudsmanden, at han går ud fra, at Skat i de syv tilfælde "har undersøgt eller vil undersøge," om afgørelserne har betydning for andre boligejere i områderne.

"Jeg beder Skat underrette mig om, hvorvidt dette er tilfældet. Hvis det ikke er tilfældet, beder jeg Skat om at redegøre nærmere herfor," skriver Jørgen Steen Sørensen til Skat. Og han beder om, at svaret sendes via Skatteministeriet, så han også kan få ministeriets bemærkninger til sagen.

Skat og Skatteministeriet har fået frist til 15. april til at svare Folketingets Ombudsmand.

[Dette er en citathistorie fra Politiken distribueret af Ritzau.]

Forsiden lige nu

Kapitalfond indleder dansk offensiv – køber storcenter med 75 butikker

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, er tilbage på det danske ejendomsmarked med en trecifret millioninvestering. Den markerer startskuddet til en opkøbsoffensiv, der vil blive yderligere synlig de kommende måneder, siger nordisk direktør i et interview med EjendomsWatch. Dansk partner med branchefolk ombord har været rådgiver.

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier