EjendomsWatch

Danmark kom på investorernes landkort på Mipim-messen

Byggesocietetet og Copenhagen Capacity bag massiv markedsføring af Øresundsregionen.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), åbner den danske stand på Mipim-messen.

Ejendomsmessen Mipim, der netop er forbi for i år, var det helt rigtige sted til at markedsføre Danmark over for potentielle investorer, mener Byggesocietetet.

Ifølge Tony Christrup, landsformand for Byggesocietetet, var det målet at skabe maksimal synlighed for ejendomsbranchen og sikre vækst og investeringer til Danmark.

"Jeg er ikke i tvivl om vigtigheden af, at vi i bygge- og ejendomsbranchen står sammen om at få sat et solidt aftryk i Cannes," siger Tony Christrup.

International investor efter milliardinvestering: København er et forbillede

Organisationen fortæller, at det lykkedes at skabe kontakt til en lang række potentielle investorer gennem de mange forskellige aktiviteter, som Byggesocietetett stod bag på ejendomsmessen.

Blandt andet var der fulde huse, da den danske stand officielt åbnede tirsdag eftermiddag med lanceringen af Greater Copenhagen - et samarbejde med Copenhagen Capacity om en fælles markedsføring af regionen på begge sider af Øresund. Der var ligeledes fyldt op, da Byggesocietetet i samarbejde med partnere bød inden for til årets Nordic Lounge, hvor branchens fremtidsmuligheder var til debat. Flere end 400 branchefolk mødte frem.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) var under hele messen med til at markedsføre Greater Copenhagen, fortæller Byggesocietetet, der også stod som arrangør af Ejendomsløbet med mere end 100 deltagere.

Fransk stjernearkitekt: Danske arkitekter er verdens bedste

Ingen priser til Danmark ved årets Mipim-messe

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Stort fynsk advokatfirma sprængt

Advokaterne i Fyns næststørste advokatfirma er blevet alvorligt uenige med hinanden. Derfor har en tredjedel af medarbejderne forladt firmaet og er gået over til konkurrent. Firmaet beholder fast ejendom som kerneforretning, siger bestyrelsesformand.

Seneste Ejendomsnyt

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier