EjendomsWatch

Færre tomme butikker i Østjylland

Detailhandlen i Østjylland har ikke haft så få ledige butikslokaler i syv år, viser tal fra Ejendomstorvet.dk.

Færre og færre butikslejemål står øde hen i Aarhus og det øvrige Østjylland, og ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler, er det lavere, end hvad det har været i syv år. Det skyldes flere spisesteder og nye tøjkæder, mener to lokale mæglere.

224 lokaler til butikker og spisesteder er ifølge Ejendomstorvet.dk lige nu udbudt til leje eller salg i hele Østjylland. Flest – 73 – ligger i Aarhus Kommune, derefter følger Randers med 46, Silkeborg med 43 og Horsens med 30 ledige butikslokaler.

Ifølge Simon Birch Skou, adm. direktør for Ejendomtorvet.dk, er finanskrisens eftervirkninger stadig til at føle på, men ifølge ham er der nu blevet længere mellem de tomme butikslokaler i landsdelen.

"Detailhandlen kan fortsat mærke, at danskerne efter finanskrisen holder lidt igen med at svinge dankortet. Men det er begyndt at lysne, og i Østjylland skal vi helt tilbage til sommeren 2010 for at finde færre ledige lokaler end nu. Kun 5,3 pct. af de samlede butiksarealer står tomme, og det er en anelse bedre end på landsplan. Samtidig er tallet faldet uafbrudt gennem fire kvartaler, så det tyder på, at fremgangen er stabil, om end ikke prangende," siger Simon Birch Skou i en pressemeddelelse.

I 2007-08 stod blot 2-2,5 pct. af de østjyske butikslokaler tomme, men det tal steg kraftigt med finanskrisen. Der var flest ledige lejemål ved udgangen af 2012, hvor 7,1 pct. af butiksarealerne lå øde hen.

Tænke anderledes

Ifølge Torben Klitgaard, erhvervsmægler fra Colliers International, har stigende nethandel trukket omsætning ud af de fysiske butikker og har tvunget udlejerne til at tænke anderledes.

"Mange forsøger at sænke driftsomkostningerne, i praksis løn og husleje, ved at flytte til lokaler uden spildplads, helst samlet på én etage. Vi overtog et tidligere Imerco-lejemål i Aarhus, og her fik vi udlejeren til at omdanne førstesalen til boliger, og så flyttede kosmetikkæden Sephora ind i et mere regulært lejemål i stueplan," siger Torben Klitgaard.

I hele landet findes lige knap 12,6 mio. kvm butiksarealer, og heraf ligger ca. en sjettedel i Aarhus og det øvrige Østjylland. Dermed har Østjylland flest butikskvadratmeter af de 11 landsdele, som Danmarks Statistik opdeler landet i.

Nordjylland oplever dyk i tomgangen for erhvervslokaler

EDC: En god investering at konvertere fra butik til restaurant

Lejen for butikker i København har rundet 2000 kr. om året pr. kvm

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Rådgivere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier