En del af
ANNONCE

Jysk ægtepar sætter gods til salg for 185 mio. kr.

Godsejere gennem 22 år vil sælge herregård med hovedbygning fra 1500-tallet.

EJW Lynderupgaard Gods Skals Viborg.jpg
Foto: PR

En ejendomshandel til et trecifret millionbeløb kan være undervejs på Viborgkanten.

Det er godsejerne Kirsten og Ove Glerup, som ifølge Viborg Stifts Folkeblad har sat Lynderupgaard med voldgrav og 910 hektar jordareal til salg til en pris på 185 mio. kr.

"Vores dåbsattester er jo lidt brune i kanten, og hvis Lynderupgaard skal passes, så kræver det mand og kone 100 procent. Ingen af vores børn ønsker at overtage. Derfor vil jeg kalde det rettidig omhu," siger 72-årige Ove Glerup til avisen.

Ægteparret har brugt store summer på istandsættelse, blandt andet var 15 håndværkere ansat i tre år til at modernisere bygningerne, som Kirsten Glerup for 22 år siden mente var noget "gammelt lort", men som hun dog senere forelskede sig i, fremgår det.

Det er advokat Mogens Nørup-Hansen, Nimtofte, der er hyret til at formidle et salg af ejendommen.

Byggematadors tidligere gods er blevet solgt

96-årig med 13 børn efterlader gods og cityejendom for over 300 mio. kr.

Salget af 100.000 kvm herregård trækker ud

Tyggegummi-arvinger køber 161 år gammel herregård