EjendomsWatch

Cowi får del i filippinsk byggeboom

Den danske rådgivervirksomhed forventer at etablere permanent kontor i den filippinske hovedstad. Danske virksomheder vinder ordrer i det sydøstasiatiske land i forbindelse med investeringer i infrastruktur, som når et firecifret milliardbeløb.

Rodrigo Duterte, præsident for Filippinerne.

De danske virksomheder Cowi og FLSmidth er med helt fremme i forreste linje, når det gælder om at blive involveret i det gigantiske filippinske byggeprogram, som skal forbedre infrastrukturen.

Det skriver Børsen.

Filippinernes præsident Rodrigo Duterte har afsat et budget på 157 mia. dollar (1022 mia. kr.) til byggeprojekterne. Det er tre gange så meget som den forrige regering. Det skal især bruges til at forbedre og udbygge landets transportsystem.

Rådgivningsfirmaet Cowi, der er specialister i klassiske infrastrukturprojekter, har vundet kontrakten på at være bygherrerådgiver på et af de store broprojekter.

"Når det drejer sig om relativt komplicerede projekter som dette brobyggeri, vil Cowis store internationale ekspertise være af væsentlig værdi for bygherren. Og vi kan allerede nu få øje på en række andre spændende muligheder for os. Derfor planlægger vi også at åbne et permanent kontor i Manilla," siger Mogens A. Hviid, regionalchef i Cowi Sydøstasien, til Børsen.

Også FLSmidth har fået øjnene op for det store potentiale i de mange byggeprojekter. Selskabet har allerede vundet flere ordrer hos såvel lokale som internationale cementproducenter i Filippinerne. Samtidig byder de ind på at være med til at opføre hele fabriksanlæg, skriver Børsen.

Opkøb sender Cowi forbi milliarden i Sverige

Cowi-topchef: Vi er blevet dygtigere til at tage markedsandele

Cowi øger omsætningen for 12. år i træk

Forsiden lige nu

Seneste Rådgivere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier