En del af
ANNONCE

Lejligheder i nedlagt ølbryggeri udlejes på rekordtid

Det er gået stærkt med at udleje 230 nye lejemål midt i Aarhus, lyder det fra administratoren Deas, der på godt to måneder har fundet samtlige lejere til den 15.000 kvm store ejendom.

EJW Ceres-lejligheder bryggerhaven.jpg
PR-illustration af projektet Bryggerhaven, der på godt to måneder er fuldt udlejet. I bunden ses den hedengangne dagligvarebutik Kiwi. | Foto: PR-illustration

Lejligheder og en skole har overtaget ølvirksomheden Ceres' bryggerigrund i Aarhus Midtby, og ejendomsadministratoren Deas melder nu om en rekordhurtig udlejning af et nyt byggeri på 230 lejemål.

På godt to måneder er A. Enggaard og Stubkjær Invests udlejningsejendom, Bryggerhaven, blevet fuldt udlejet. Det skyldes, ifølge Deas, en kombination af god beliggenhed, passende priser og et fortsat ønske om at bo midt i de større byer.

Stor interesse for nye boliger i bryggerikvarter i Aarhus  

"Når udlejningen er sket i dette tempo, så skyldes det samspillet mellem et attraktivt byggeri, en fantastisk og yderst eftertragtet beliggenhed samt en prissætning, der har været rigtig. Man har med Bryggerhaven formået at ramme markedet helt rigtigt," siger Lasse Rüsz, afdelingschef og ansvarlig for udlejning i Deas, i en pressemeddelelse.

Ejendommene er i forskudte niveauer på fire-syv etager, og de 230 boliger varierer fra to-fire værelser på 41-92 kvm. Der findes en enkelt dagligvarebutik i bunden, mindre butikker og en café.

AP Pension og Deas udvider Aarhus-projekt med 126 boliger

Kampagne skal få flere til at blive ejendomsadministrator

A. Enggaard tror på godt 2017