En del af
ANNONCE

Deas overtager administration af feriecenter

Fynsk feriecenter skal fra 2018 drives af ejendomsadministratoren. Dermed udvider Deas aktiviteterne inden for ejendomsadministrationen af feriecentre og ferieboliger.

EDW Feriecenter Klinten Faaborg Deas.jpg
Foto: PR

Deas har indgået aftale om at overtage administrationen af ejerforeningen Feriecenter Klinten i Faaborg på Sydfyn med virkning fra 1. januar 2018, skriver ejendomsadministratoren på sin hjemmeside.

Dermed udvider Deas porteføljen inden for ejendomsadministrationen af ejerforeninger, der fungerer som feriecentre og ferieboliger.

"Vi administrerer i forvejen en mindre håndfuld ejerforeninger inden for det her segment og ser frem til at hjælpe endnu en forening med at fungere stabilt og sikre en effektiv daglig administration," siger Jesper Madsen, afdelingschef i Deas for foreninger i Aarhus, til hjemmesiden.

Feriecenter Klinten ligger med udsigt til det Sydfynske Øhav og har 121 lejligheder ejet af privatpersoner via en ejerforening.

Foruden ejerforeningen Feriecenter Klinten på Sydfyn administrerer DEAS ferieboliger for Feriecenter Søndervig i Vestjylland, Grundejerforeningen Klitten i Blokhus og Ejerforeningen Marienlyst i Helsingør.

AP Pension og Deas udvider Aarhus-projekt med 126 boliger

Deas fordobler indtjeningen og har mål om mere

Fødselar sender Deas på skolebænken med faget nytænkning