En del af
ANNONCE

Paradoks blokerer for energirenoveringer af boligejendomme

Selvom både udlejere og lejere står til at vinde stort på energirenovering og klimatilpasning af boligejendomme, er det dog stadig en snørklet proces at sende regningen for forbedringerne videre til lejerne, lyder det fra specialistadvokat hos Bech-Bruun.

EDW Håndværker Renovering Stillads.jpg
Foto: /ritzau/Martin Bubandt

Energirenoveringer og klimatilpasning er stadig en af ejendomsbranchens gordiske knuder, selvom det i de senere år er blevet mere aktuelt for udlejere af boligudlejningsejendomme på grund af internationale krav om mindre udledning af CO2.

Det skriver Kristin Jonasson, specialistadvokat i Bech-Bruun, i en klumme, som EjendomsWatch bringer torsdag.

"Hvis de udførte arbejder ikke medfører en forbedring, anses det som en vedligeholdelsesudgift, der skal afholdes af udlejer. Udlejer kan derfor stå i det såkaldte paradoksproblem, at udlejer ikke får fuldstændig sikkerhed for at få tilbagebetalt investeringen af lejerne, fordi der sondres mellem forbedring og vedligeholdelse," skriver hun og fortsætter:

"Hvis en forbedring medfører energibesparelser for lejerne, kan udlejer varsle en lejeforhøjelse på grundlag af de samlede udgifter, der med rimelighed er brugt til arbejdet. Lejeforhøjelsen må dog ikke overstige lejerens besparelse som følge af arbejderne. Det kaldes totaløkonomisk rentable energiforbedringer, og man har med denne regel forsøgt at gøre op med paradoksproblemet. På denne måde kan udlejer få dækket udgifter, der sædvanligvis betragtes som vedligeholdelse, så længe lejeforhøjelsen ikke er højere end den beregnede besparelse for lejer."

Skiftende regeringer har igennem de senere år indført regler, der skulle øge incitamentet til energirenovering. Blandt andet er der for hvert af årene 2015-2017 afsat en pulje på 50 mio. kr., der skal anvendes til støtte til energirenovering eller klimatilpasning af private boligudlejningsejendomme med 12 eller flere beboelseslejemål.

Kristin Jonasson mener, at puljen er et godt initiativ, men som medså meget andet i boliglejelovgivningen mener hun, at der er så mange betingelser, som skal være opfyldt for at få støttetilsagn, at det bliver svært at benytte sig af puljen.

"For den omhyggelige udlejer kan der dog være penge at hente," skriver hun.

Hele klummen kan læses via dette link.

Grønne ambitioner på ejendomsmarkedet er endt i ingenting

Ministerium tøver med at tage fat om udskældt klimapakke til boligforbedringer

Bendt Bendtsen får vigtig rolle i arbejdet for mere energieffektive bygninger