En del af
ANNONCE

Københavnerorganisation trækker jobs og investeringer til Danmark

Interesseorganisationen Copenhagen Capacity har i 2016 sikret 1377 arbejdspladser på Sjælland fordelt på 27 virksomheders investeringer. Det meddeler organisationen på baggrund af en vurdering fra revisionsfirmaet EY.

EJW Fdi Mipim Claus Loenborg.jpg
Copenhagen Capacitys direktør Claus Lønborg med diplomet, der viser, at København nu er rykket op i Top25 blandt verdens bedste byer efter at være blevet hædret af FDI Intelligence til Mipim-messen i Cannes. | Foto: Lotte Lund

Den københavnske interesseorganisation Copenhagen Capacity har i det forgangne år, 2016, sikret 1377 jobs i Østdanmark ved at lokke 27 virksomheder til enten at blive i Storkøbenhavn eller flytte til. Det skriver Copenhagen Capacity på baggrund af tal fra revisions- og rådgivingsfirmaet EY i en pressemeddelelse.

De 1377 stillinger fordeler sig, ifølge organisationen, på, at man har skabt 866 nye jobs i området og fastholdt 511 arbejdspladser, der eller kunne være på vej væk.

"Vi er glade for den tillid, som de udenlandske virksomheder og vores regionale samarbejdspartnere har vist os. Vores arbejde har skabt vækst og udvikling i hele regionen ved, at vigtige job og investeringer er trukket til eller forblevet i "Greater Copenhagen" frem for at rykke til byer som Stockholm, Hamborg og Amsterdam," lyder det adm. direktør i Copenhagen Capacity Claus Lønborg i en pressemeddelelse.

I de 27 sager, organisationen har været inde over, har man enten rådgivet virksomheder om, hvordan man kan udvikle virksomheder i området, eller fortalt om lyksalighederne ved Storkøbenhavn for at få tilflyttere. 70 pct. af sagerne har handlet om tilflytning. Investeringerne stammer fra både øst og vest, hvor Kina med ni sager og USA med syv sager er de mest mærkbare.

Ifølge Claus Lønborg er København interessant, fordi der er god adgang til kvalificeret arbejdskraft og talent. Særligt samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesorganisationer får klapsalver med på vejen.