EjendomsWatch

Aberdeen vælger lokal ejendomsmægler til højhus i Silkeborg

Valget til at sælge de knap 80 lejligheder i Silkeborgs kommende højhus, Papirtårnet, er faldet på en lokal ejendomsmægler.

Det bliver den lokale ejendomsmøgler Danbolig Silkeborg, der skal stå for salget af de cirka 80 ejer- og andelslejligheder, der kommer til at ligge på det 23 etager højhus, som Aberdeen Asset Management er i gang med at opføre lige ved siden af Papirfabrikken i Silkeborg.

Det skriver Danbolig i en pressemeddelelse.

Med sine 70 meter bliver højhuset i Silkeborg, der er blevet døbt Papirtårnet, Midtjyllands højeste boligbyggeri. Og det glæder Simon Jensen, der er indehaver af Danbolig Silkeborg at få lov at stå i spidsen for salget ejendommens boliger.

"Vi er helt ekstremt glade og meget, meget stolte," udtaler han i pressemeddelsen.

Kapitalforvalter bygger højhus i 23 etager i Silkeborg

Arbejdet med bygningen går i gang til efteråret, og hele ejendommen forventes klar til 1. januar 2020.

"Der går lige lid tid endnu, inden boligerne bliver udbudt officielt til salg, men jeg kan dog afsløre så meget, at de interesserede købere – ja, og sågar alle i og omkring Silkeborg – skal glæde sig til at se det endelige projekt. Dette byggeri er banebrydende og unikt! Silkeborg får udover Midtjyllands højeste bygning, også – efter min mening – noget af det smukkeste og spændende byggeri i Jylland," udtaler Simon Jensen.

Ifølge projektets nuværende udformning vil de 10 nederste etager i bygningen blive solgt som andelsboliger, mens lejlighederne øverst skal sælges som luksusboliger til f.eks. liebhavere.

Summen af projektet løber ifølge Aberdeen op et i trecifret millionbeløb. Ud over lejligheder kommer der også til at være ca. 1000 kvm erhvervslokaler til butikker og restauranter.

Kapitalforvalter bygger højhus i 23 etager i Silkeborg

Forsiden lige nu

Niam-topchef: Vi ser muligheder i provinsen som andre investorer overser

Svenske Niam gjorde sig i år bemærket ved at overtage fynske HD Ejendomme med en portefølje på over fire mia. kr. EjendomsWatch har mødt topchefen, der ser Danmark som favoritland, og som fortæller, hvad det kræver at investere i provinsen. Samtidig mener han, at investorer som Blackstone har mangler og forudser et marked i forandring.

Seneste Rådgivere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier