EjendomsWatch

Offentlige bygninger mangler vedligeholdelse for milliarder

Skoler og plejehjem forfalder, og regningen for deres vedligeholdelse løber op, siger Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Efterslæbet på vedligeholdelse af statens, regionernes og kommunernes ejendomme er på minimum 50 mia. kr. - og formentlig meget mere. Faktisk er det faktuelle renoveringsbehov i det offentliges bygninger snarere på mellem 250 og 500 mia. kr.

Det fremgår af den nyligt offentliggjorte analyse af Danmarks infrastruktur, rapporten State of the Nation, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører står bag.

Vedligeholdsefterslæbet er kun udtryk for den manglende vedligeholdsstand af byggemassen. Foreningen vurderer, at der i forhold til det beregnede behov for bygningsvedligehold kun investeres ca. det halve af, hvad der skal til for at fastholde bygningernes nuværende tilstand.

Et dyrt efterslæb

Opfyldelsen af nye energikrav til eksisterende bygninger, indeklimakrav, tilgængelighedskrav (handicapkrav) og ombygninger til nye funktionskrav i bygninger er således ikke medtaget i vedligeholdsefterslæbet.

Den manglende vedligeholdelse kan ende med at koste det offentlige store summer, anfører Danmarks Rådgivende Ingeniører.

"Investeringer i den offentlige bygningsmasse er væsentligt lavere end det, der faktisk bør anvendes på området, hvis bygningsmassen ikke skal falde i værdi. Ud fra de foreliggende data og interviews er det vores vurdering, at stat, region og kommuner er langt fra at løse renoverings- og vedligeholdelsesefterslæbet. Det må anses som sandsynligt, at der i de kommende år vil skulle anvendes betydelige midler på at bringe den eksisterende ejendomsmasse tilbage til det acceptable niveau," hedder det i rapporten.

Mængden af private udbud vokser med 17 pct.

Stigende arbejdsomkostninger trækker byggeomkostningerne op

Forsiden lige nu

Kapitalfond indleder dansk offensiv – køber storcenter med 75 butikker

Verdens største kapitalforvalter, Blackrock, er tilbage på det danske ejendomsmarked med en trecifret millioninvestering. Den markerer startskuddet til en opkøbsoffensiv, der vil blive yderligere synlig de kommende måneder, siger nordisk direktør i et interview med EjendomsWatch. Dansk partner med branchefolk ombord har været rådgiver.

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Rådgivere

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier