EjendomsWatch

Ny bydel i Fredericia må sadle om

Parkeringskældre bliver erstattet af byggeri over jorden i Kanalbyen. For høje omkostninger og forurenet jord er de primære årsager, lyder det fra projektdirektør.

Frederikshuset bliver det eneste byggeri i Kanalbyen, som får parkeringskælder. De øvrige byggerier bliver suppleret af parkeringshuse i stedet.

Oprindeligt var strategien, at der skulle laves parkeringskældre under Kanalbyen i Fredericia til både erhverv og boliger. Men den er nu droppet til fordel for parkeringshuse, skriver Fredericia Dagblad.

"Parkeringskældre er for dyrt og for dårligt udnyttet. Vi har designet det sådan fremadrettet, at standardløsningen er parkeringshuse. Vi opererer på en forurenet grund med højt vandspejl, så parkeringskældre bliver for dyre at lave, siger Tim E. Andersen, projektdirektør i udviklingsselskabet FredericiaC, til Fredericia Dagblad.

I stedet er planen at tilbyde fire parkeringshuse i Kanalbyen. Fredericia C arbejder i øjeblikket på at opdatere Kanalbyens strategi, som forventes præsenteret senere på året. Det er dog ikke kun prisen for at bygge parkeringskældre, der har fået FredericiaC på andre tanker. Også fremtidens brug af biler spiller ind, lyder forklaringen.

Det betyder, at Frederikshuset, som er et byggeri med både almene boliger administreret af Boligselskabet Futura og ejerlejligheder, bliver Kanalbyens eneste projekt med parkeringskælde. Projektet blev færdigt i sommer, hvorefter de første beboere flyttede ind 1. juli.

700-800 pæle skal bære ny bydel på Fredericias havn

Handel med Shell-raffinaderi i Fredericia trækker ud

73 blandede boliger på vej i Fredericia

Forsiden lige nu

Seneste Projektudvikling

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier