EjendomsWatch

Grønt lys til 2500 nye boliger i Aarhus på vej

Inden sommerferien vil politikerne i Aarhus behandle et stort antal nye lokalplaner. Planerne betyder, at der bliver bygget flere end 2500 nye, blandede boliger, oplyser kommunen.

Brabrand, Trøjborg og Åby. Det er blot nogle af de steder, hvor der i løbet af få år vil skyde endnu flere nye boliger op til gavn for alle indkomster og samfundslag, meddeler Aarhus Kommune.

"Aarhus vokser hastigt, og det stiller også store krav til udbuddet af blandede boliger i byen. Alene på det kommende byrådsmøde skal vi behandle ni lokalplaner, der betyder, at Aarhus får mange nye boliger og medvirker til at skabe en bedre social balance i byen," siger Kristian Würtz, rådmand for teknik og miljø, i en pressemeddelelse.

De ni projekter, som Magistraten og byrådet skal behandle i den kommende uge, indeholder flere end 2.500 boliger, og fordeler sig på mange forskellige placeringer i byen.

"Planerne betyder, at der kommer boliger på Trøjborg, i Brabrand, i Tilst, i Gellerup, i Åby, på Aarhus Ø samt ved det gamle hovedbibliotek. Der bliver bygget i alle prisklasser og størrelser. For eksempel kommer der ca. 350 almene ungdomsboliger i Gellerups Hejredalskvarter, mens der med projektet Ship på Aarhus Ø bliver bygget ca. 210 primært store boliger. Projekterne favner bredt og bidrager dermed til at Aarhus fortsat udvikler sig som en by med plads til alle," siger Kristian Würtz.

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Projektudvikling

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier