En del af
ANNONCE

Casa trækker sig fra outletcenter i Kolding

Projektudvikleren Casa har trukket sig ud af et outletcenter-projekt i Kolding, hvor man havde rettighederne til at bygge boligdelen.

EDW Holmstaden Kolding Nordic Design Village.jpg
Foto: Tegnestuen Mejeriet

Tingene går for langsomt, og derfor har den Horsens-baserede projektudvikler Casa valgt at sige farvel og tak til det planlagte outletcenter Holstaden med både boliger og butikker i Kolding, skriver Jydske Vestkysten.

Casa indgik i 2014 en aftale med udviklingsselskabet Nordic Design om at opføre centrets boliger, men aftalen er nu ophørt, og Casa har trukket sine bankgarantier for projektet tilbage. En af årsagerne er blandt andet, at man ikke har fået finansiering og udlejning for resten af projektet på plads.

"Det er et superspændende projekt, og alle parter håber da, at det bliver til noget. Men vi kan ikke committe os til en uvis fremtid, og vi havde da forventet, at det ville lykkes hurtigere. Så nu vil vi ikke bruge flere ressourcer på det, det må andre gøre,"siger Rasmus Holbech, senior developer i Casa, til mediet.

I første etape af outletcentret, som efter planen skal være i gang inden for et års tid, skal der bygges 100 boliger og 59 butikker. Rasmus Holbech understreger, at man stadig er åben over for at være med, hvis tingene lykkes, men man ønsker altså ikke at være forpligtet til noget.

Sky rigmand kan blive outletcenters redning

Stor interesse for at bo i boligtårne i Horsens