EjendomsWatch

Udslidte sygehuse trænger hårdt til milliardløft

Mens der bygges nye superhuse i dele af Danmark, er landets mange andre udtjente gamle sygehuse blevet glemt.

Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.

Utætte vinduer, udtjente installationer og nedslidte facader. Mens der rundt i landet bygges spritnye supersygehuse, så trænger mange af landets ældre sygehuse hårdt til renovering efter mange års slid.

En tredjedel af vores sygehusarealer har i dag ikke en tilfredsstillende bygningsmæssig standard. Gør vi ikke noget, så falder det ned om ørene på os, og regningen bliver for hvert år blot endnu større.

Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.
De nye akutsygehuse, finansieret med 40 mia. kr. gennem Kvalitetsfonden, udgør nemlig blot 20 pct. af den samlede bygningsmasse i sygehusvæsnet.

Alle de resterende 80 pct. er for mange sygehuses vedkommende langt oppe i årene og lider af gammelmandssygdomme ligesom mange af deres patienter.

"Alle gode politiske kræfter er enige om, at vi skal have en høj standard for alle patienter i hele landet og ikke kun for dem bosat tæt på de nye akutsygehuse. Men det får vi altså ikke ved at skabe A- og B-sygehuse," siger næstformand i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V).

Årligt milliardbehov frem til 2024

Regionerne må i modsætning til stat og kommuner ikke udskrive skatter. Ifølge Stenbæk har de derfor i årevis kun har haft midler til rådighed, som har rakt til brandslukning af problemer på de gamle sygehuse såsom tætning af huller i taget.

En analyse fra Rambøll har påvist et samlet investeringsbehov årligt på 5,1 mia. kr. i sundhedsvæsnet hos regionerne frem mod 2024. Heraf udgør investeringer i bygninger 3,1 mia. kr.

"En tredjedel af vores sygehusarealer har i dag ikke en tilfredsstillende bygningsmæssig standard. Gør vi ikke noget, så falder det ned om ørene på os, og regningen bliver for hvert år blot endnu større," siger Jens Stenbæk.

Sygehuse fra før 1900 dræner kassen

Politikerne fra alle landets fem regioner mødes torsdag til generalforsamling i Aarhus.

Her er behovet for renoveringer og bedre udstyr et klart budskab til regeringen forud for de kommende økonomiforhandlinger i juni.

"Vi er nødt til at få en langsigtet planlægning og ikke mindst finansiering af den på plads. Det håber jeg, regeringen tager alvorligt," siger Jens Stenbæk.

Ikke mindst de psykiatriske sygehuse er meget gamle, og visse opført før 1900. Derfor er regionerne i gang med en omfattende modernisering af psykiatrien, som også vil lægge beslag på et større milliardbeløb.

Hospitalsbyggeri i Aarhus sparer højhus væk

Pensionsbranchen står parat med milliarder: Gabende mangel på OPP-projekter

 

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Projektudvikling

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier