ANNONCE

Bygningsstyrelsen revser rådgivere

Den offentlige bygherre kritiserer det byggefaglige niveau hos rådgivere. Entreprenørerne skal involveres tidligere i byggeprojekter, lyder løsningsforslaget.

EDW Kristian Lyk-Jensen Bygningsstyrelsen.jpg
Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen. | Foto: PR

Bygningsstyrelsen, der er en af landets helt store offentlige bygherrer, efterlyser en langt tidligere involvering af entreprenøren i byggeprojekter, fordi rådgivere og arkitekter ofte mangler byggefaglig erfaring. Det skriver Licitationen.

"Der er generelt set sket et skred i kompetencerne hos rådgiverne. Rådgiverne har i dag ikke det byggefaglige erfaringsniveau, man havde tidligere. I dag har rådgiveren og arkitekten mere fokus på design og funktionalitet. Rådgivernes arbejde er i dag mere baseret på tekniske beregninger og tal. Med andre ord er der færre rådgivere, som har en håndværksmæssig baggrund og derfor en håndsværksmæssig og praktisk tilgang til projekteringsarbejdet. Samtidig er en større del af dokumentationsarbejdet i dag lagt ud til byggevareleverandørerne. Arkitektens rolle er i stigende grad at tegne et smukt og funktionelt hus og så overlade det til rådgiveren at klare resten", siger Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen, til Licitationen.

Den manglende byggefaglige viden kan give problemer sent i projekteringsfasen eller i byggefasen og føre til langt dyrere projekter. Bygningsstyrelsen stiller store krav til overholdelse af budgetter og ikke mindst kvaliteten i de byggerier, som man står for. De ofte komplicerede byggerier stiller store krav til overblik og styring. Derfor har Bygningsstyrelsen et ønske om, at eventuelle problemer afklares så tidligt som muligt i forløbet, og det kræver involvering fra både bygherre, entreprenør, rådgiver og arkitekt.

Bygningsstyrelsen forvalter ejendomme med et samlet areal på ca. 4 mio. kvm fordelt på 1 mio. kvm statsligt kontorareal til en værdi af ca. 10 mia. kr., 2 mio. kvm statsligt universitetsareal til en værdi af ca. 27 mia. kr. samt 1,3 mio. kvm på privatområdet. Driftsbudgettet er 3 mia. kr. årligt, og anlægsinvesteringer udgør årligt 3 mia. kr.