En del af
ANNONCE

Colliers henter to nye ansigter hos konkurrenter

I Aarhus-afdelingen oprustes med både mægler og sagskoordinator.

EJW Anne Elmbo Colliers Aarhus.jpg
Anne Elmbo er ny erhvervsmægler hos Colliers. | Foto: PR

Erhvervsmægleren Colliers International har på sit kontor i Aarhus ansat 24-årige Anne Elmbo som erhvervsejendomsmægler, hvor hun skal arbejde med retail som sit fokusområde, oplyser Colliers, der dermed kommer op på 38 medarbejdere i Aarhus.

Anne Elmbo er uddannet finansøkonom og kommer fra en stilling som erhvervsmægler hos Realmæglerne, fremgår det.

Samtidig er Lisa Fredborg, 25 år, ansat som sagskoordinator. Hun skal primært arbejde med kontor- og investeringssegmentet og kommer fra en stilling hos Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen Erhverv i Aarhus, fremgår det.

"Vi har været i Aarhus i 30 år, men vi oplever lige nu, at vores services er efterspurgte som aldrig før. Derfor er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til to nye medarbejdere, så vi kan følge med væksten og fortsat betjene vores kunder på et højt niveau," hedder det fra Johan Gottschalk og Jan Nickelsen, partnere og direktører hos Colliers i Aarhus, i meddelelsen.