En del af
ANNONCE

Tidligere Codan-chef mister endnu en bestyrelsespost

Ejendomsselskabet Prime Office siger farvel til næstformanden for bestyrelsen, der tidligere i dag også forlod bestyrelsen i Vestjysk Bank. Et potentielt ansvar for en konkurs har fået bestyrelsesposter på stribe til at ryge.

Jens Erik Christensen

Den tidligere forsikringsdirektør Jens Erik Christensen er fortid i bestyrelsen i det børsnoterede ejendomsselskab Prime Office, oplyser selskabet.

Meddelelsen om hans afgang kommer få timer efter, at også Vestjysk Bank har oplyst, at han er fratrådt med øjeblikkelig virkning.

"Vi har i bestyrelsen sat stort pris på samarbejdet med Jens Erik Christensen og for hans betydelige viden om finansielle forhold. Vi ønsker ham det bedste i hans videre arbejde," lyder det i meddelelsen fra Prime Office, som bestyrelsesformand Flemming Lindeløv er afsender på.

Jens Erik Christensen er tidligere direktør i Codan og var senere direktør og medstifter af Husejernes Forsikring, der endte i en konkurs. En advokatundersøgelse igangsat af Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber skal placere ansvaret for konkursen i Husejernes Forsikring og det bagvedliggende Gable Insurance.

Som afløser for Jens Erik Christensen har Prime Office indstillet tidligere direktør i Lego, Kirkbi og Biomar Knud Hjorth.

Prime Office melder om stabilitet i sine ejendomme

Prime Office venter indtægter i den høje ende af udmeldt interval