En del af
ANNONCE

Deas udskifter direktør for ejendomsdrift

Ny direktør skal indfri selskabets vækstambitioner, lyder det fra Deas-topchef. Forgænger stopper efter tre år på posten.

EJW Kim Nielsen Deas.jpg
Foto: PR

Christian Melgaard, der siden 2014 har været direktør for ejendomsdrift hos ejendomsforvalteren Deas, stopper efter sommer på posten og overlader ansvaret til Kim Nielsen, chef for asset management, oplyser Deas.

"Vi anslår, at markedet for property asset management i Danmark pt. er cirka 0,5 mia. kr., og vi har store vækstambitioner inden for asset management. Derfor etablerede vi i 2013 Property Asset Management som et selvstændigt strategisk initiativ i Deas-koncernen. Vi ser et stort behov hos danske og udenlandske investorer for at få en mere aktiv forvaltning og dermed endnu mere fokus på værdiskabelse," siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas, i en pressemeddelelse, hvor ændringen beskrives som "et planlagt generationsskifte."

Kim Nielsen har siden 2015 været ansat som chef for asset management og har tidligere været direktør i Dades, fremgår det.

Christian Melgaard fortsætter i Deas og vil fremover i samarbejde med Kim Nielsen fokusere på at styrke salgsarbejdet og tiltrække blandt andet internationale investorer, oplyser Deas.

Medie: Pensionskasser frygter salg af Deas til kapitalfond

Deas mister asset manager til Solstra

Castellum henter ny landechef hos Deas  

Fratrådt Telia-chef bliver ny HR-direktør i Deas