EjendomsWatch

Koks i ledelsen hos jysk projektudvikler

Ny topchef fratræder efter få måneder, mens ejer og tidligere adm. direktør atter sætter sig i chefstolen, dog kun midlertidigt.

Jesper Friis Poulsen, ejer og tidligere adm. direktør for JFP, må midlertidigt tilbage i direktørstolen.

Det blev kun til nogle få måneder for Niels Henrik Madsen som adm. direktør for den Herning-baserede udvikler- og entreprenørkoncern JFP. En planlagt reception tirsdag, hvor kunder og samarbejdspartnere skulle møde den nye mand i spidsen, er derfor blevet aflyst, oplyser virksomheden.

"Efter at have prøvet kræfter med rollen som adm. direktør for JFP i nogle måneder, er Niels Henrik Madsen kommet til den konklusion, at rollen ligger for langt fra det, som optager ham mest og hvor han har det bedst: Som ansvarlig for JFP’s byggeprojekter," skriver Jesper Friis Poulsen, ejer og bestyrelsesmedlem.

Niels Henrik Madsen skal i stedet varetage en stilling som driftsdirektør med ansvar for den samlede produktion i Danmark, fremgår det. Tidligere har han været chef for den jyske afdeling af koncernen.

Indtil en mere permanent løsning er på plads, vil Jesper Friis Poulsen igen sætte sig til rette som leder af den daglige drift. Han var tidligere adm. direktør frem til marts i år, hvor netop Niels Henrik Madsen tog over.

Her takkede Jesper Friis Poulsen af på koncernens generalforsamling, hvor han kunne præsentere en omsætning, der i 2016 for første gang rundede 1 mia. kr., mens bundlinjen slet ikke nåede den forventede størrelse.

"Vi har investeret i fremtiden i 2016, og det har kostet på bundlinjen. Men nu er vores organisation og virksomhed gearet som den skal være," lød det dengang.

Herning-entreprenør misser resultatforventning med 50 pct.

Forinden havde han siddet i spidsen for den godt 44 år gamle familievirksomhed i 16 år efter have taget over efter sin far, Jørgen Friis Poulsen.

Herning-entreprenør misser resultatforventning med 50 pct.

Anden generation i jysk entreprenørfamilie stopper efter 16 år

Herning-entreprenør går ind i projektudvikling

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Navne og tal

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier