En del af
ANNONCE

Arkitekter udvider sin ejerkreds med tre partnere

Vilhelm Lauritzen Arkitekter udvider partnerkredsen med tre medarbejder. Ifølge virksomheden sker det for at imødegå flere ordrer og sikre en stærkere ledelse.

EJW vilhelm lauritzen arkitekter udvider partnerkreds.jpg
Fra venstre: Anne Møller Sørensen, Michael Schytt Poulsen og Simon Natanael Svensson. | Foto: PR

Yderligere tre partnere kommer til i ejerkredsen hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der allerede tæller fire. Det skal styrke ledelsen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

De nye partnere kommer alle med en baggrund i tegnestuen. Kortest erfaring i virksomheden har Anne Møller Sørensen, der har været projektudvikler- og leder siden 2015. Herefter følger Simon Natanael Svensson med 11 års anciennitet og som senest var design- og projektansvarlig for ombygningen af Illum for kapitalforvalteren Blackrock, fremgår det.

Nordisk ejendomsinvestor henter direktør til København  

Med over 20 år i virksomheden rykker associeret partner Michael Schytt Poulsen nu en tand op til at være partner. Han skal samarbejde med nuværende partner Torsten Stephensen om boligområdet, mens han også fokuserer på svensk ekspansion.

"Det er en stor glæde at kunne byde Anne, Simon og Michael velkommen som medejere og partnere af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Med dem om bord står vi med en stærkere og bredere ledelse, der kan styre og udvikle de mange spændende opgaver, vi har nu og i fremtiden," siger Søren Daugbjerg, partner og adm. direktør i arkitektfirmaet, i pressemeddelelsen.

Udover de nytilkomne samt Torsten Stephensen og Søren Daugbjerg består partnerkredsen af Thomas Scheel og Thomas West Jensen.

Dansk Mipim-vinder: Fedt, at de tør anerkende os

Arkitekter: At være finalist til en Mipim-pris åbner døre

PFA Pension investerer flere hundrede millioner i nyt hotelprojekt