En del af
ANNONCE

Arkitektfirma gafler ny partner hos konkurrent

Partnerkredsen hos KHR Architecture udgøres fremover af seks mand.

EJW ADO Arena Bergen KHR Arkitekter.jpg
ADO Arena Bergen er blandt de opgaver, som KHR Architects har været involveret i. | Foto: PR

KHR Architecture med hovedsæde i København har ansat hidtidig kreativ direktør hos arkitektfirmaet White Morten Vedelsbøl som associeret partner, meddeler virksomheden, der beskæftiger 65 ansatte.

"Vi har det seneste år oplevet en vækst på 20 pct. i omsætningen, og vi kan forvente, at den stiger yderligere. Derfor ønsker vi at udvide vores partnerkreds, samtidig med, at vi sikrer et glidende generationsskifte i den kreative ledelse," lyder det i meddelelsen fra adm. direktør Lars Kragh.

KHR Architecture — der indtil november bar navnet KHR Arkitekter — fordoblede i 2016 driftsresultatet til 3,9 mio. kr. ud af et bruttoresultat, der blev løftet med 20 pct. til 38,3 mio. kr.

Som led i Morten Vedelsbøls tiltræden indgår seniorpartner Jan Søndergaard ikke længere i den kreative ledelse, men vil fokusere på sin rolle som mentor, fremgår det.

Som omtalt af EjendomsWatch tilbage i september er virksomheden involveret i et juridisk efterspil efter et milliardprojekt i Norge.

Dansk arkitektfirma dømt til at betale erstatning i norsk milliardprojekt

I regnskabet nedtones alvoren. Selskabet nøjes med at nævne, at det er part "i nogle sager angående nogle projekter," og at man ikke forventer udgifter udover, hvad der allerede er afskrevet og kan dækkes via forsikringer.

Partnerkredsen i KHR Architecture udgøres af seniorpartnerne Jan Søndergaard, Henrik Danielsen og Mikkel Beedholm samt af de associerede partnere Janina Zerbe, Palle Bo Rasmussen og Morten Vedelsbøl, fremgår det.

Kuben Management henter juridisk chefrådgiver i Dansk Byggeri

Partner forlader JJW Arkitekter

Projektudvikler napper chef hos KAB