EjendomsWatch

Arkitektfirma opruster med professionelle bestyrelsesfolk

Tre personer fra vidt forskellige grene af erhvervslivet træder ind i Aart Architects' nye bestyrelse. Det skal styrke virksomhedens tværfaglige fundament og strategiske fokus på Norden, lyder begrundelsen.

De nye folk i bestyrelsen hos Aart Architects: Laura Vilsbæk, Lars Dige Knudsen og Morten Albæk.

Aart Architects' tre stiftende partnere får selskab af tre professionelle medlemmer i arkitektvirksomhedens nye bestyrelse, lyder det i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Laura Vilsbæk, Morten Albæk samt Lars Dige Knudsen, der bliver ny bestyrelsesformand. Derudover består bestyrelsen af de tre stiftende partnere Torben Skovbjerg Larsen, Anders Strange og Anders Tyrrestrup.

"Brancher glider sammen, digitaliseringen griber om sig, og nye forretningsmodeller vokser frem. Morgendagens muligheder er mange, hvis man tør tænke på tværs af traditionelle fag og brancher. Med vores nye bestyrelse har vi derfor kigget langt ud over arkitektbranchen for at skærpe vores tværfaglige sigte. Alt sammen med fokus på at udvikle vores kerneforretning som strategiske og kreative rådgivere i det byggede miljø," siger Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og adm. direktør i Aart Architects, i meddelelsen.

Lars Dige Knudsen er blandt andet tidligere adm. direktør for lysteknologi-koncernen Martin Professional. Laura Vilsæk er selvstændig inden for digital transformation og forretningsudvikling, mens Morten Albæk står i spidsen for Voluntas, et globalt rådgivningsfirma baseret på mening, diversitet og bæredygtighed.

Aart Architects har 115 ansatte fordelt på kontorer i Aarhus, København og Oslo samt projektkontorer i Sverige.

Arkitekters nordiske vækst bremser indtjeningen

Arkitekter vinder milliardprojekt i Aarhus ved at vælge enkelthed

Årstiderne Arkitekter fordobler resultatet

Forsiden lige nu

PFA løfter mål for boligsatsning med et milliardbeløb

Pensionsselskabet er på vej til at indfri sit mål om en boligportefølje på fire mia. kr. Over for EjendomsWatch sætter PFA-direktør nu et nyt mål og løfter samtidig sløret for de provinsbyer, PFA vil foretage de næste boliginvesteringer, hvoraf de første er lige på trapperne.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

EjendomsWatch bringer nedenfor en oversigt over de væsentligste historier i den forløbne uge, hvor især Aarhus, men også Odense tiltrak sig opmærksomhed, og hvor splittelsen i den almene boligkæmpe Lejerbo nåede nye højder.

"Afgørende for succes er nem adgang til internationale kunder"

JULESERIE: Frem mod jul og nytår har EjendomsWatch bedt nogle af ejendomsbranchens interessante profiler forholde sig til det år, der snart er gået, og det nye år, som venter. I dag svarer Jeppe Schønfeld, adm. direktør hos erhvervsmægleren Colliers International Danmark.

Seneste Navne og tal

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier