EjendomsWatch

Capman opruster med to investeringschefer

Kontorerne i København og Stockholm styrkes med to personer med tilsammen 30 års erfaring inden for ejendomme og kapitalforvaltning.

Jacob Gade er ny investeringchef hos Capman i København.

Kapitalforvalteren Capman, der har ansvar for godt 12 mia. kr. i ejendomsaktiver, sætter flere kræfter ind i sit investeringsteam, hvor kontorerne i Stockholm og København forstærkes med nye investeringschefer.

I Stockholm er ansat Erik Visteus, der kommer fra en chefstilling hos mægleren JLL og med en fortid i NCC og HSH Nordbank. Han bibringer i alt 17 års erfaring fra ejendomsområdet, oplyser Capman, der er børsnoteret i Helsinki.

I København er som omtalt af EjendomsWatch i september ansat Jacob Gade, der kommer fra Skanska og i alt har 13 års erfaring med kapitalforvaltning, projektledelse og -udvikling.

"Vi ekspanderer kontoret, så vi kan kigge på flere ting, og der er tid til mere, når der er flere folk om det. Nu har vi dedikerede folk i Danmark, og det giver mig troen på, at vi kan investere lidt flere penge i Danmark, end vi gjorde sidste gang," sagde Torsten Bjerregaard, seniorpartner i Capman, da EjendomsWatch talte med ham i september i forbindelse med de afsluttende kapitaltilsagn til en ny nordisk fond på over tre mia. kr.

Capman Real Estate består af en team på i alt 30 personer i Helsinki, Stockholm og København, fremgår det.

Capman tager hul på ny milliardfond

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier