EjendomsWatch

Heimstaden fortsætter sit opkøbstogt til Lyngby

Nybyggede rækkehuse bliver seneste skud på Heimstadens vidtvoksende ejendomsportefølje i Danmark. (Opdateret)

(Artikel opdateret 5. september kl. 8.50 med yderligere kommentarer og oplysning om rådgivere.)

Ejendomsselskabet Heimstaden, som er kontrolleret af den norske rigmand Ivar Tollefsen, udbygger sin portefølje af boligejendomme på det danske marked.

I Lyngby sælger Stensdal Group således 32 rækkehuse a 110 kvm, der planlægges færdigbygget i fjerde kvartal næste år, oplyser Heimstaden i en meddelelse.

"Totalt udgør projektet ca. 3500 kvm og transaktionsværdien udgør ca. 130 mio. kr. Transaktionenen sker gennem opkøb af selskab og finansieres med egen- og realkreditfinansiering," skriver selskabet, der er børsnoteret i Sverige og har hovedkontor i Malmö.

Tom Rasmussen, chef for asset management, siger i meddelelsen, at denne type boligbebyggelse normalt er svær at finde, og at Heimstaden derfor er "meget tilfreds" med at få denne købsmulighed.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har været rådgiver for Heimstaden, fremgår det, mens Plesner har rådgivet Stensdal Group.

Ifølge Stensdal Group, der er ejet af Søren Stensdal er byggeriet tegnet af arkitektfirmaet Adept, mens Rasmus Friis A/S — hvori Stensdal Group indirekte er aktionær gennem projektudvikleren Tetris — opfører byggeriet.

"Vi er stolte af, at vi har udviklet et projekt af meget høj kvalitet, både arkitektonisk og materialemæssigt, som bl.a. i kraft af sin bærende idé om et afgrænset fælles gårdrum, vil danne en tryg ramme om familier i mange år frem. Forhandlingsforløbet med Heimstaden har båret præg af åbenhed og professionalisme, og vi ser frem til et lige så positivt samarbejde omkring færdigopførelse af byggeriet,” siger Søren Stensdal, adm. direktør i Stensdal Group, i en særskilt pressemeddelelse.

Heimstaden køber københavnske boligprojekter for 790 mio. kr.

Heimstaden tjener kassen på sine danske aktiviteter

Heimstaden-ejer har planer om flere opkøb

Heimstaden investerer 270 mio. kr. i Bagsværd

Forsiden lige nu

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier