En del af
ANNONCE

Ejer har mistet troen på sydfynsk havneprojekt

Rigmanden Erik Skjærbæks selskab tvivler på, at et planlagt og omdiskuteret byggeprojekt i Svendborg bliver til noget. Fredningsplaner kommer på tværs.

EDW Erik Skjærbæk.jpg
Erik Skjærbæk, ejer af ES Ejendomme. | Foto: Jesper Mortensen/Polfoto

Der kommer nok ikke alligevel nogen luksusboliger og kontorer på Baagøe & Riebers Plads i Kullinggade i Svendborg, lyder det fra selskabet bag, skriver Fyens Stiftstidende.

Vidtgående fredningsplaner fra Kulturstyrelsen sætter nemlig en stopper for investorens ide om bl.a. indrette boliger og kontorer i to tidligere kornmagasiner.

"Det ville koste 30-40 pct. mere at sætte de to bygninger i brugbar stand i forhold til prisen på at bygge nyt. Det var vi indstillet på, men hvis de fredes og inventaret skal bevares og der ikke må sættes vinduer i, kan jeg slet ikke se, at det kan lade sig gøre at bruge dem til noget," siger Sten Klarskov, direktør i det Erik Skjærbæk-ejede ES Ejendomme, til avisen.

Han forudser, at en fredning vil betyde, at de berørte ejendomme, som selskabet købte for under et år siden af Riber-familien, vil blive sat til salg igen, men at ingen vil købe dem, og at området så blot vil ligge øde hen, fremgår det.

Milliardærs sydfynske havneprojekt møder igen udfordringer