En del af
ANNONCE

Danmark tjener på gratis husleje i FN Byen

Midt i debatten om hvordan Danmark gør sig mest attraktiv i forhold til at få EU's lægemiddelagentur, EMA, til Danmark, viser beregninger, at favorable vilkår for FN Byens op mod 1500 ansatte i København tjener sig selv hjem.

fn byen nordhavn.jpg
Foto: Adam Mørk

Selvom det koster de danske skatteydere 175 mio. kr. om året at dække husleje, drift og vedligeholdelse i FN Byen i Nordhavn i København, hvor 11 forskellige internationale organisationer holder til, så er udgiften en god forretning for Danmark, skriver Politiken.

FN-organisationerne, der har til huse i den karakteristiske stjerneformede bygning ud mod Øresund, køber således danske varer for 4,8 mia. kr., mens de ansatte skaber en omsætning for over 1,5 mia. kr. Alene hotelbranchen kan glæde sig over en meromsætning på 1,2 mia. kr. takket være FN Byen og de møder og konferencer, den skaber, fremgår det.

"Det er en succeshistorie — både for FN-systemet og og for værtslandet. Danmark har også fået meget international opmærksomhed ud af det her, og vi i FN-systemet har fået et sted i denne del af verden, som kan være mødested, samlingspunkt og skabe synlighed," siger Camilla Brückner, direktør for den nordiske afdeling af FN's udviklingsprogram, UNDP, til Politiken.

Hun peger på, at værdien af den gratis husleje også betyder, at der pengene i stedet kan gå til udviklingsbistand.

For nylig skabte det politisk palaver, at regeringen tilsyneladende er klar til at betale for huslejen i 20 år, såfremt EU's lægemiddelagentur ender i Danmark, hvor Copenhagen Towers i Ørestad er udset som lokalitet.

Politisk uro om dansk slagtilbud til EU-agentur

Regeringen smider milliardbeløb ind i kampen om EU-agentur  

Danske arkitekter tegner fransk bud på hovedbygning til ombejlet EU-agentur

Regeringen vil leje Copenhagen Towers til EU-agentur