EjendomsWatch

Investorgruppe køber forgældet og tomt shoppingcenter

Det nordsjællandske center blev i april overtaget af sin største kreditor, men har allerede fundet nye ejere. Potentialet er stort for beliggenheden, og vi ser mange muligheder i ejendommen, lyder det fra talsmand.

Selskabet bag Gallerierne i Hillerød er solgt til et ejendomskonsortium, der ifølge en pressemeddelelse har baggrund i ejendomsbranchen. I april overgik ejendommen til den største kreditor, BRF Kredit, efter den forhenværende ejer gik i frivillig likvidation.

"Der er rigtig mange muligheder i den godt 20.000 kvm store ejendom i centrum af Hillerød, og vi har mange gode idéer, som vi er i gang med at undersøge i tæt samarbejde med kommunen," siger Tom Høeg, projektdirektør, på vegne ejerkredsen i meddelelsen.

Investorgruppen består af Peter Aandahl, Preben Linder Thomsen, Niels Gram-Hanssen, Ulrik Byg Stengaard og altså Tom Høeg. De fremhæver Hillerøds vækstpotentiale som årsag til investeringen. Inden for de kommende år vil byen få et supersygehus, og det har også fået ejendomsinvestorer til at sætte gang i boligbyggeriet.

PKA melder klar til miljørigtige boliger i hele landet

Capital Investment ser stort potentiale i Hillerød

Bonava melder nær udsolgt for nye ejerboliger i Hillerød

Får opbakning fra borgmester

Butikscenteret står mere eller mindre tomt, så ifølge Tom Høeg vil investorerne gennemgå ejendommen byggeteknisk for at se, hvad der kan og skal gøres, så alle muligheder med ejendommen bliver afdækket. Det skal ske for at sikre den rigtige anvendelse og den rette sammensætning af butikker og servicekoncepter, som matcher placeringen.

Den nye ejerkreds forventer at kunne fremlægge sin planer og forslag til, hvordan den fremtidige ejendom kommer til at udfolde sig i løbet af efteråret. De får opbakning fra rådhuset i Hillerød.

"Det er rigtigt spændende, at der nu bliver arbejdet med Gallerierne. Vi ser frem til det fortsat gode samarbejde og til at høre om de planer, udviklerne kommer med," siger Dorte Meldgaard (K), borgmester i Hillerød Kommune, i pressemeddelelsen.

Nye ejere vil nedrive dele af sjællandske butikscentre

Goldschmidt får vigtig afgørelse om 1250 nye boliger i Hillerød

Opbakning til nyt butiksområde i Hillerød

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier