En del af
ANNONCE

Direktør for Carlsberg Byen: Vi sælger en bolig om dagen

Jens Nyhus påpeger, at Københavns nye bydel har et prisleje for alle, hvilket skinner igennem i efterspørgslen. Boligtårn med 29 etager står snart færdigt.

EDW Jens Nyhus Carlsberg Byen.jpg
Foto: /ritzau/Mik Eskestad

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen har godt gang i salget af projektsalget af det nye kvarter mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro i København, skriver Berlingske.

Det viser ifølge Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen, at det er en misforståelse, når områdets projekter har fået ry for at være i den dyre ende. Mens nogle af de højest beliggende tårnlejligheder bliver solgt til høje priser, er kvadratmeterpriserne ifølge direktøren generelt i den lavere ende sammenlignet med omkringliggende kvarterer.

"Jeg vil faktisk vove at sige, at vi har nogle af Københavns lavere kvadratmeterpriser, hvis du sammenligner med lignende byggerier. Samtidig har vi almene boliger og ungdomsboliger, for det er vigtigt, at bydelen bliver blandet og mangfoldig. Det er hele idéen med planen herude. Og heldigvis vidner salget af lejligheder også om, at det bestemt ikke er for dyrt for et bredt udsnit af københavnere. For tiden sælger vi en lejlighed om dagen, så der er godt gang i den," siger Jens Nyhus til Berlingske.

De første beboere er rykket ind i kvarteret, og til sommer står den 29 etager høje boligejendom Bohrs Tårn færdig. Hen mod slutningen af året er yderligere 250-300 nye lejligheder klar til indflytning.

Carlsberg Byen er ejet af PFA (30 pct.), Carlsberg (25 pct.), Pensam (22,5 pct.) og Topdanmark (22,5 pct.).

Carlsberg Byen gør klar til næste etape

Carlsberg Byen foretrækker udenlandske arkitekter til nyt højhusbyggeri

Hollændere skal opføre arkitekthyldende kontorbygning i Carlsberg Byen