EjendomsWatch

Google køber grunde i Fredericia til muligt datacenter

Google vil sikre sig mulighed for at ekspandere sine datacentre i Europa. It-giganten har købt en dansk grund.

Google har brugt 65 mio. kr. på at købe grunde i Fredericia. Der er ingen planer med grundene på nuværende tidspunkt, men it-giganten vil sikre, at den kan bygge flere datacentre i Europa.

Det skriver Information.

Ifølge avisen har it-giganten købt grunde i industriområdet Prinsessens Kvarter, der ligger uden for Fredericia. Google bekræfter købet over for avisen og senere i en mail til Ritzau:

"Vi har købt en 73,2 hektar stor grund i Fredericia. På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grunden, men vi vil sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det."

"Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid," lyder det fra it-giganten.

Området i Fredericia har længe været i mediernes søgelys, da virksomheden Dapsi International har opkøbt grunde i området. Virksomheden hører ifølge Information i sidste ende under Googles moderselskab, Alphabet.

Både Facebook og Apple har datacentre på vej på dansk jord. Facebook ventes at have et datacenter klar i Odense i 2020, og Apple har et på vej i Viborg.

Datacentrene kan dog få negative konsekvenser for klimaet. Regeringen erkendte i januar over for Information, at datacentrene vil øge CO2-udledningen.

Det skyldes, at "vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn," skrev klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) dengang i en mail til avisen.

Ministeren er dog glad for, at endnu en it-gigant viser interesse for Danmark.

"Det er meget positivt, for det viser, at Danmark er et gunstigt land at investere i, i forhold til datacentre. Vi har i forvejen fået etableret to datacentre," siger Lars Christian Lilleholt til Ritzau og tilføjer:

"Vi skal bare vælge at glæde os over, at de vælger at placere sig i Danmark, hvor der er masser af grøn el, og der bliver mere grøn energi i fremtiden."

Tys-tys-byggeri ved Fredericia er foreløbig sporet til Irland

Medie: Flere datacentre kan være på vej til Danmark

Facebook: Odense bliver en milliardinvestering for os

Apple fylder boligejendomme i Viborg

Forsiden lige nu

TK-formand bebuder salg af tabsgivende butikscenter hurtigst muligt

Med en beslutning om at nedskrive værdier for i alt 405 mio. kr. baner TK Development vej for, at det tabsgivende butikscenter Sillebroen i Frederikssund kan få ny ejer. Den hidtidige værdi har langt fra stået mål med omsætningen. Over for EjendomsWatch uddyber TK's bestyrelsesformand nedskrivningen og beskriver en ny direktørs opgave.

Stort fynsk advokatfirma sprængt

Advokaterne i Fyns næststørste advokatfirma er blevet alvorligt uenige med hinanden. Derfor har en tredjedel af medarbejderne forladt firmaet og er gået over til konkurrent. Firmaet beholder fast ejendom som kerneforretning, siger bestyrelsesformand.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier