EjendomsWatch

Hotel-ægtepar udvider med tropehotel i København

Guldsmeden Hotels' seneste skud på stammen af mindre hoteller er bygget op omkring en opvarmet atriumgård med pool i bunden og tropiske planter fordelt på seks etager. Flere hoteller og udvidelser er på vej.

Sandra Weinert står sammen med sin mand Marc bag kæden Guldsmeden Hotels.

Ægteparret Sandra og Marc Weiner bag Guldsmeden Hotels åbner næste skud på stammen i deres portefølje i ejendommen Gyldenløvesgade 19, som er ejet af Michael Jensen Hotel Invest. Det skriver Børsen. Hotel Guldsmeden Manon les Suites er i seks etager, har opvarmet atriumgård med pool i bunden og er spækket med tropiske planter.

I 1999 åbnede parret det første Hotel Guldsmeden i Guldsmedgade i Aarhus, der dengang var et af Danmarks første såkaldte boutique hotel; et lille, personligt indrettet hotel uden for de standardiserede stjernekategorier. Seneste årsregnskab for perioden oktober 2015 til september 2016 viser et resultat af ordinær primær drift på 28 mio. kr. med lignende forventninger for det kommende år.

"Et eller andet sted burde vi bare cashe ind og læne os roligt tilbage. Sælge hele baduljen. Men det fedeste er at sætte nye projekter i verden. Det er godt for os, de ansatte, vores børn. Alle vil gerne være med i noget nyt. Hvis ikke man udvikler, afvikler man," siger Sandra Weinert til Børsen.

Parret ejer fem hoteller i København, et luksusresort på Bali og en udlejningsvilla i Sydfrankrig. Derudover omfatter kæden tre franchisehoteller i Aarhus, i Reykjavik og i Oslo. Senere i 2017 åbner de hotel på Potsdamer Strasse i Berlin og udvider deres Hotel Guldsmeden Axel på Vesterbro med Café du Nord og ekstra 83 værelser. Til den tid står Guldsmeden Hotels bag 518 hotelværelser i København, hvilket ifølge Børsen er 2,7 pct. af byens kapacitet.

Ejendomsfamilie henter hotelkæde til hjertet af København

Gammelt smuglerhotel går efter mere end overnattende gæster

"Ekstrem" efterspørgsel på ejendomme til hoteller i København

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier