En del af
ANNONCE

Pensiondanmark køber ufærdige bankdomiciler for 200 mio. kr.

Pensionsselskabet Pensiondamark har købt to ejendomsprojekter i henholdsvis Odense og Kolding. Lejeren står allerede klar til at flytte ind. (Opdateret)

Torben Møger, adm. dir.

(Artikel opdateret 17. maj kl. 13.15 med yderligere oplysninger fra pressemeddelelse)

Pensiondanmark har købt to kommende erhvervsejendomme, der begge skal Danske Bank som lejer. Det to investeringer løber samlet set op i 232 mio. kr., skriver pensionskassen i en pressemeddelse.

Den ene ejendom findes centralt i Odense, hvor pensionsselskabet har købt Danske Banks lokale domicil på 4550 kvm og med yderligere 1700 kvm kælder for 143 mio. kr. Den anden ejendom ligger i Kolding og skal være på 4117 kvm med 1500 kvm kælderareal. Den er erhvervet for 89 mio. kr.

Pensiondanmark kigger mod provinsen

"Der er tale om to attraktive kvalitetsejendomme med en god beliggenhed og med en solid lejer i Danske Bank, som vi i forvejen har et godt samarbejde med som lejer på andre ejendomme. Derfor kan medlemmerne se frem til gode afkast i en længere årrække. Samtidig giver byggerierne job til mange bygningsarbejdere, mens de står på. Det er naturligvis et ekstra plus ved investeringen. Med investeringen i disse ejendomme viser vi, at Pensiondanmark er aktiv som ejendomsinvestor i hele Danmark," siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i Pensiondanmark, i meddelelsen

Pensiondanmark køber op i Aarhus  

Sælger er den Herning-baserede entreprenørvirksomhed KPC Herning, der blandt andet bygger en ny folkeskole i Hammerum-Gjellerup tæt på Herning for 200 mio. kr., som EjendomsWatch skrev den 24. februar i år.

"Vi bygger finanscentre til Danske Bank flere steder i landet lige nu. Og vi betragter det som en blåstempling af vores virksomhed, at Danske Bank har valgt os til at udvikle og bygge de nye finanscentre, der alle får samme arkitektoniske røde tråd. Samtidig har vi med salget af de to ejendomme udbygget det gode samarbejde med PensionDanmark, som vi i den seneste tid har lavet en del projekter sammen med både øst og vest for Storebælt," siger Henrik Hoffmann, udviklingsdirektør i KPC Herning, i meddelelsen.

Herning-entreprenør vinder lokalt skolebyggeri til 200 mio. kr.

Begge ejendomme er tegnet af Arkitema og forventes klar til overtagelse i foråret 2018.

Tredje Danske Bank-domicil på tegnebrættet hos Arkitema

Pensiondanmark landede samlet afkast på 13 mia. kr. i 2016