En del af
ANNONCE

Heine Delbing om HD-salg: "Det er gået, som det er gået"

Grundlæggeren af HD Ejendomme er kommet videre med nye forretninger, men glæder sig over afklaringen for ejendomsselskabet. Salget vidner om en god og sund forretning i forhold til andre ejendomsselskaber fra før finanskrisen, mener han.

EJW HD Ejendomme Domicil.jpg
Foto: PR

Heine Delbing, grundlægger af HD Ejendomme, der netop er blevet solgt stil svenske Niam, er glad for løsningen for selskabet, som har været under bankernes nåde siden finanskrisen. Det siger han til Fyens Stiftstidende.

Han har ikke haft meget kontakt til virksomheden i de seneste seks-syv år, hvor den har været sat under administration af en række banker, så følelselsmæssigt har han ikke problemer med at slippet taget. Set i bakspejlet vedkender han, at det var et problem, at han ikke forudså finanskrisen og de deraf følgende konkurser hos en række banker.

"Men det var jeg jo ikke ene om. Jeg havde en god og sund forretning uden farlige finansielle instrumenter og uden narrestreger og karruselhandler med smarte københavnere. Derfor eksisterer den stadig og kan leve videre, mens andre ejendomsfirmaer er gået ned," siger Heine Delbing til Fyens Stiftstidende.

Hverken Heine Delbing eller bestyrelsesformand Lars Jensen vil fortælle, om familien Delbing får nogen penge ud af salget til svenske Niam. Selv siger Heine Delbing, at han har en god formue samt indtægter, der overstiger udgifterne.

Syv års dødvande forbi: Banker slipper af med ejendomme for 4 mia. kr.

Ny ejer lover lys fremtid for HD Ejendomme

"Vi har sat en ære i arbejdet, og gnisten er der stadig"