En del af
ANNONCE

Fast Ejendom har fremgang efter fald i driftsomkostninger

Takket være mindre omfang af renoveringer kan ejendomsselskabet løfte sit kvartalsresultat.

EJW Fast Ejendom logo.jpg

Det lille børsnoterede ejendomsselskab Fast Ejendom har haft fremgang i indtjeningen i første kvartal i forhold til sidste år, hvor lavere omkostninger er en del af forklaringen på de bedre resultater.

Ejendomsselskabet fik et driftsoverskud på 11,2 mio. kr. i de første tre måneder af året. I samme periode sidste år havde selskabet et overskud på 6,9 mio. kr., fremgår det af Fast Ejendoms delårsrapport.

Selskabets driftsomkostninger var i første kvartal på 6,4 mio. kr. Det er et fald i forhold til samme periode sidste år, hvor driftsomkostningerne landede på 10,2 mio. kr.

"Faldet i driftsomkostninger skyldes, at omkostningerne til renovering og indretning af lejemål i første kvartal 2017 udgør 0,1 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. i samme periode sidste år. De realiserede omkostninger til renovering og indretning ligger væsentligt under det forventede niveau for resten af året," skriver Fast Ejendom i regnskabet.

Værdien af Fast Ejendoms ejendomme udgør 956,4 mio. kr., hvilket er det samme som ved udgangen af 2016.

Periodens pengestrøm landede med 2 mio. kr. et godt stykke over sidste års resultat i samme periode, hvor den var på 0,1 mio. kr.

Fast Ejendom justerer strategien: ”Der er stadig svag efterspørgsel”

Resultatet skrumper hos Fast Ejendom