En del af
ANNONCE

Pensiondanmark investerer i ingeniørfirmas domicil

Ingeniørfirmaet Moe får en tilbygning på 3560 kvm finansieret af Pensiondanmark, der ejer kontorejendommen i Søborg. Dertil kommer guldcertifikat og parkeringskælder.

EJW moe1.jpg
PR-illustration af projektet, der også skal rumme et parkeringsdæk på 1100 kvm. | Foto: PR-illustration

Pensionsselskabet Pensiondanmark investerer i forbedringen af en bygning, der fungerer som domicil for ingeniørselskabet Moe i Søborg nordvest for København. Det skriver Pensiondanmark i en pressemeddelelse.

Tilbygningen på 3560 kvm skal give plads til 264 ekstra medarbejdere og forbindes via en trappe og elevatorskakt med den eksisterende hovedbygning. Hos Pensiondanmark er adm. direktør Torben Möger Pedersen glad for udvidelsen og hilser især beslutningen om at bygge efter det såkaldte "DGNB"-bæredygtigheds- og miljøcertifikat velkommen.

"Den nuværende bygning er DGNB-certificeret i kategorien 'guld', og det er også målet for den nye tilbygning til gavn for lejeren, klimaet og bæredygtighed i bred forstand. Samtidig er certificeringen værdifuld i forbindelse med eventuel efterfølgende genudlejning," lyder det fra direktøren i pressemeddelelsen.

I enighed er Moe og Pensiondanmark landet på, at JFP skal være totalentreprenør på opgaven, der er tegnet af arkitekterne hos Schmidt Hammer Lassen.

Byggeriet starter indenfor de næste par uger og skal afleveres 1. juli 2018. Prisen på projektet fremgår ikke.

Pensiondanmark køber 4200 kvm butiksejendom i Lyngby

Topdanmark Ejendom vil tjene penge på at bygge til jævne indkomster

Pensiondanmark vil opføre 1300 studieboliger med DTU