En del af
ANNONCE

Advokat frygter skattesag i byggematadors fond

Der er stor fokus på skatteforhold i forvaltningen af den afdøde byggematador Aage V. Jensens fond, der har base og betaler skat i Liechtenstein. Fondens advokat frygter, at uopmærksomhed kan give en skattesag, skriver Berlingske Business.

EJW Aage V. Jensen byggematador.jpg
Foto: Julie Jessen-Petersen/Polfoto (arkiv)

Den afdøde byggematador Aage V. Jensens familiefond er beliggende i Liechtenstein, og det er et helt bevidst valg for at minimere skattebetalingen for fonden. Derfor er der stort fokus fra fondsforvalter og advokat Leif skov om at sikre, at fonden ikke må kunne siges at være ledet fra Danmark.

Det skriver Berlingske Business med henvisning til fortrolige dokumenter, mediet har set.

"Det er vigtigt, at der er et flertal af bestyrelsesmedlemmer uden for Danmark af hensyn til at undgå dansk beskatning af fonden. Vi har for nylig opnået godkendelse i Liechtenstein af, at fonden alene skal betale 1.200 CHT (schweizerfranc svarende til godt 8.000 kr., red.) årligt i skat, og det bør sikres, dette ikke sættes over styr," skriver Leif Skov i en mail til nogle af Aage V. Jensens efterkommere ifølge Berlingske Business.

Over for mediet bekræfter Leif Skov, at der er fokus på, at der ikke må være et overtal af danskere i bestyrelsen, for så er udgangspunktet for Skat, at ledelsen foregår i Danmark. Ifølge dokumenter Berlingske har set, frygter advokaten dog, at fonden kan ende i en offentlig skattesag, hvis nogen glemmer at indberette på donationer på i alt 50 mio. kr., som fonden har udbetalt i løbet af de seneste 30 år.

Til det siger Lars Skov til mediet, at det ikke ville være hans problem, men at han ville være ked af, hvis nogen glemte at indberette donationerne, så det ender med en skattesag for nogle af de involverede.

Danmarks største private jordbesidder kritiseres for inhabilitet

Advokat tager til genmæle mod artikel om hemmelig familiefond