EjendomsWatch

Google og Apple bliver datacenter-naboer i Aabenraa

Google har købt grund til endnu et dansk datacenter. På nabogrunden er Apple i gang.

Google overvejer at etablere et nyt datacenter på dansk jord og har derfor købt en grund på 131 hektar i Kassø ved Aabenraa. Det oplyser Google i en pressemeddelelse.

Google købte i juni i år en 73,2 hektar stor grund i Fredericia med samme hensigt.

"På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grundene, men vi vil gerne sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det," siger Helle Mayor, kommunikationsansvarlig for Google Danmark.

"Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger om dette i den nærmeste fremtid," lyder det i en pressemeddelelse fra den amerikanske gigantvirksomhed.

Et datacenter er et serverrum i meget stort format. Det indeholder en virksomheds eller en myndigheds servere, som holder gang i produktion, salg eller forskellige platforme - såsom Googles søgemaskine eller Apples Itunes.

Apple har nabogrunden

Den mulige udsigt til to datacentre i Aabenraa Kommune glæder borgmester Thomas Andresen (V).

"Jeg er glad for og stolt over Googles valg af Aabenraa Kommune. Det bekræfter os i, at vi har potentialet til at udvikle os til en reel datacenterklynge for verdens største IT-koncerner," siger han i en pressemeddelelse.

Flere store virksomheder har datacentre på dansk jord i tankerne.

Apple er i gang med at opføre et stort datacenter i Viborg og har også købt en grund til samme formål ved Aabenraa. Ifølge Jydskevestkysten er det nabogrunden, som Google nu har opkøbt.

I januar offentliggjorde Facebook lignende planer i Odense.

Forsiden lige nu

PFA løfter mål for boligsatsning med et milliardbeløb

Pensionsselskabet er på vej til at indfri sit mål om en boligportefølje på fire mia. kr. Over for EjendomsWatch sætter PFA-direktør nu et nyt mål og løfter samtidig sløret for de provinsbyer, PFA vil foretage de næste boliginvesteringer, hvoraf de første er lige på trapperne.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

EjendomsWatch bringer nedenfor en oversigt over de væsentligste historier i den forløbne uge, hvor især Aarhus, men også Odense tiltrak sig opmærksomhed, og hvor splittelsen i den almene boligkæmpe Lejerbo nåede nye højder.

"Afgørende for succes er nem adgang til internationale kunder"

JULESERIE: Frem mod jul og nytår har EjendomsWatch bedt nogle af ejendomsbranchens interessante profiler forholde sig til det år, der snart er gået, og det nye år, som venter. I dag svarer Jeppe Schønfeld, adm. direktør hos erhvervsmægleren Colliers International Danmark.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier