EjendomsWatch

Kapitalfond mistænkt for mæglertricks i kamp om at sikre sig ombejlet EU-agentur

Ejeren af kontordomicilet Copenhagen Towers, kapitalfonden Solstra, brugte muligvis pression for at få staten til at indgå den aftale, der har gjort det til Danmarks bud på at huse EU's lægemiddelagentur. Styrelse rådede til at give efter for presset.

Et velkendt ejendomsmæglertrick med at nævne, at andre skam også er interesseret i en bestemt ejendom, har tilsyneladende været effektivt for kapitalfonden Soltra, der ejer kontordomicilet Copenhagen Towers i Ørestad.

Ifølge Jyllands-Posten har Soltra – ved over for staten at nævne et internationalt konsulenthus' interesse for det samme kontordomicil – på kort tid lykkedes med at gøre det til Danmarks officielle bud på at huse EU's lægemiddelagentur (EMA), når det fraflytter London.

"Det kan tænkes, at oplysningen er udtryk for "forhandlingsteknik", og at udlejer forsøger at presse Bygningsstyrelsen til at underskrive her og nu. Men scenariet forekommer Bygningsstyrelsen meget sandsynligt," skriver styrelsen 19. maj til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ifølge en mail, som Jyllands-Posten har fået via aktindsigt.

Det fremgår ikke, hvordan Solstra Capital Partners forholder sig til oplysningerne.

Samme avis fokuserer også på, at Folketingets Finansudvalg har brugt 49 mio. kr. på at reservere lokalerne i Copenhagen Towers, og at en lejeaftale først indgås, når det står klart, hvorvidt EMA kommer til Danmark med de op mod 900 vidensarbejdspladser og 500-600 internationale møder årligt, det ventes at kaste af sig.

Statsrevisor Peder Larsen (SF) anerkender, at man er nødt til at reservere lokaler på forhånd, men kalder det over for avisen "dristigt", at en lejekontrakt først indgås, når en lejer er på plads – selvom det ifølge Bygningsstyrelsen er helt sædvanlig praksis.

"Det er bekymrende, at vi ikke ved, hvad det koster at ligge forrest i feltet," siger han til avisen.

Hvilken by, der skal huse agenturet, afgøres efter planen mandag 20. november, hvor også byer som Wien, Amsterdam, Milano og Bratislava er med i opløbsfeltet.

EjendomsWatch har lagt besked hos Solstra med henblik på en kommentar, men har onsdag kl. 11 ikke fået svar.

Svensk bud på at huse EU-agentur får kritik

Politisk uro om dansk slagtilbud til EU-agentur

Danmark tjener på gratis husleje i FN Byen

Regeringen smider milliardbeløb ind i kampen om EU-agentur

Forsiden lige nu

Pensionsselskab overtager 340 Aarhus-boliger i trecifret millionhandel

Lokal ejendomsmatador har for et betydeligt trecifret millionbeløb solgt projekt, hvor de første boliger er taget i brug. Både sælger og mægler melder over for EjendomsWatch om stigende interesse fra udenlandske investorer for at få del i Aarhus' helt særlige potentiale for ejendomsinvestorer.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Opgør i Lejerbo, interviews med investorer i ind- og udland, nye alment-private partnerskaber og et svensk opkøb af luksusboliger. Hos EjendomsWatch vil vi gerne give vores abonnenter mere end afskrevne pressemeddelelser.

Ny Datea-ejer vil opruste inden for porteføljestyring

Med ny svensk ejer i ryggen skal ejendomsadministratoren Newsec Datea øge aktiviteten inden for kapitalforvaltning mere end traditionel ejendomsadministration. Sådan siger en af hovedmændene bag opkøbet, der også fortæller EjendomsWatch, hvorfor Danmark var den manglende brik i strategien, og hvorfor valget faldt på Datea og ikke Deas.

Seneste Investorer

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier