EjendomsWatch

Domea trykker på speederen i sønderjysk boligbyggeri

Interessen for at bo i Cimbria Parken i Aabenraa er stor. Derfor vil det almene boligselskab bygge hele projektets 102 boliger færdigt med det samme.

De tre første bygninger i Cimbria Parken ved Haderslevvej i Aabenraa er ved at skyde op af jorden. Boligselskabet Domea Rødekro har udlejet 56 af de 66 nye lejligheder, og dermed er der åbnet op for, at de sidste to planlagte bygninger med i alt 36 lejligheder kan bygges i samme ombæring, skriver Jydskevestkysten.

Boligselskabet har udlejet over 75 pct., som det kræves for at kunne gå videre med det samme. Derfor har Domea sendt ansøgninger til kommunen for at komme videre med næste fase af bygeriet med det samme. Det vil gøre projektet noget billigere, idet håndværkerne dermed ikke behøver at indrette byggepladsen forfra, når anden etape går i gang.

"Det er mest modne par fra Aabenraa-området og fra oplandet ned mod Sønderborg, der har lejet lejlighederne i første etape. Typisk er det nogen, som sælger en ejerbolig og rykker ind. De lidt ældre har også vist interesse for de store fireværelseslejligheder, men det er da nok muligt, at der er flere familier, der vil leje sig ind i de sidste to bygninger," siger Svend Overgaard, formand for Domea Rødekro, til Jydskevestkysten.

I de tre første bygninger indrettes to-og treværelses lejligheder, mens lejlighederne i de to næste bygninger bliver på tre og fire værelser. Planen er, at de første beboere kan flytte ind den 1. juli næste år, hvor en Rema 1000-butik vil slå dørene op få uger efter.

Det er Domea Rødekro, der er bygherre, mens Domea.dk er forretningsfører. Totalentreprenør er STB Byg i Vejle, oplyser Domea.

Eksklusivt byggeri på historisk grund i Aabenraa

Sønderjysk boligselskab kaster sig over rekordstor renovering

Skibsreder køber yderligere op i hjemby

Forsiden lige nu

Niam-topchef: Vi ser muligheder i provinsen som andre investorer overser

Svenske Niam gjorde sig i år bemærket ved at overtage fynske HD Ejendomme med en portefølje på over fire mia. kr. EjendomsWatch har mødt topchefen, der ser Danmark som favoritland, og som fortæller, hvad det kræver at investere i provinsen. Samtidig mener han, at investorer som Blackstone har mangler og forudser et marked i forandring.

Seneste Almene boliger

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier