En del af
ANNONCE

Nordsjællandsk rådhus bliver til boliger

Arkitektfirma og boligselskabs projekt er valgt til at omdanne tidligere rådhus-ejendomme til boliger.

EDW Stenløse Rådhus Anneks DAB Mangor Nagel.jpg
Foto: Cowi/Geodatastyrelsen

Egedal Kommune i Nordsjælland har solgt Stenløse Rådhusanneks til det almennyttige boligselskab DAB, der vil bygge 46 nye lejligheder på den centrale grund i Stenløse By. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

"Med de nye boliger får vi opfyldt ønsker fra vores ældre borgere, der ønsker at fraflytte deres huse og flytte til mindre moderne boliger tæt på byens indkøb, faciliteter og kulturtilbud," siger Karsten Søndergaard (V), borgmester i Egedal Kommune, til Frederiksborg Amts Avis.

Lejlighederne på mellem to og fire værelser fordeles i tre punkthuse med tre-fire etager og et samlet boligareal på 4400 kvadratmeter. Projektet skal udvikles i samarbejde med arkitekterne Mangor & Nagel og rådgivende ingeniører Ekas.

Boligerne vil komme ligge tæt på Stenløse S-togsstation. Byggeriet forventes at gå i gang i 2018, og lejlighederne forventes klar til indflytning i 2019.

Nordsjællandsk kommune får 80 nye almene boliger

ATP skyder første del af ny boligstrategi i gang

Boligselskabet DAB godt på vej til at nå sit sparemål