En del af
ANNONCE

KAB og private udviklere i fælles sag for mere blandede byområder

Enklaver med ensartede boliger og beboersammensætning giver kedeligt byggeri. Forskellighed giver liv, mener både KAB og flere private udviklere.

EJW esbjerg1 almene boliger.png
Foto: PR-visualisering

Man gør ikke hverken beboerne eller byområder en tjeneste ved at satse på meget ens byggeri, der altsammen henvender sig til samme størrelse pengepung.

Sådan lyder det fra den almene boligadministrator KAB og de private udviklere FB Gruppen og Calum.

"Hvis alle i et område ligner hinanden, så bliver det trist. Det gælder både i områder med høj indkomst og lav indkomst. Gå en tur gennem Tuborg Havn midt på dagen – der sker ikke en dyt. Når vi blander, giver det liv mellem husene. Det gør vi i Valby, hvor vi er i gang med at bygge en ny bydel," siger Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i FB-gruppen, til KAB's nyhedsbrev.

KAB-direktør Jens Elmelund peger på, at forståelsen for andre menneskers behov bliver dramatisk reduceret, des mere ensartet beboersammensætningen bliver.

"Det her med, at høj og lav har adgang til samme geografiske områder er en grundforudsætning for en socialt sammenhængende og bæredygtig by,” siger han til nyhedsbrevet, hvori han også peger på, at en rapport fra Copenhagen Economics konkluderer, at en blandet by er det bedste udgangspunkt for produktivitet og vækst.

Men i det nuværende marked står almene boligselskaber med en svær opgave. En kvm byggeret i Nordhavn koster eksempelvis 10.000 kr., mens det såkaldte rammebeløb for familieboliger er på 24.000 kr. Når næsten halvdelen af rammebeløbet allerede bruges på at købe grunden, kan regnestykket ikke lade sig gøre for de almene organisationer.

Ejendomsudvikler har blod på tanden i udsat boligområde

Byggedirektør vil af med rigide udbudsregler

Aalborg viser vejen til at få en blandet by til at fungere