En del af
ANNONCE

Ejendomsudvikler går sammen med boligforening i Aarhus-projekt

Projekt med 10 år undervejs i det nordlige Aarhus håber nu på grønt lys hos kommunen, da 15 pct. af 850 boliger bliver almene. Den almene del er en gevinst for det samlede projekt, siger udviklingschef.

EDW Ole Pedersen Brabrand Boligforening Nordlandsvej Schmidt Hammer Lassen GPP Cubo.jpg
Foto: Schmidt Hammer Lassen

Ejendomsudvikleren Ole Pedersen tager nu Brabrand Boligforening med ind i et projekt med 850 boliger ved Nordlandsvej i Vejlby-Risskov i det nordlige Aarhus. Det fremgår af et nyt lokalplansforslag for området, skriver Århus Stiftstidende.

Brabrand Boligforening er parat til at opføre 120-130 almene boliger på grunden, som Ole Pedersen købte for 10 år siden og nu præsenterer et nyt lokalplanforslag for efter ønske fra kommunen. Derudover bidrager boligforeningen med et fælleshus, hvilket Janne Sundstrøm, udviklingschef hos Ole Pedersen, ser positivt på.

"Vi ser det som en gevinst at kunne bidrage til nærmiljøet med et fælleshus, og ja, det vil også gøre vores boliger mere attraktive, at beboerne får adgang til et fælleshus. Det er med til at skabe menneskelige værdier," siger hun til Århus Stiftstidende.

Arkitektvirksomhederne Schmidt Hammer Lassen, GPP Arkitekter og Cubo Arkitekter har samarbejdet om en masterplan for området med 72.000 kvm, hvoraf 80 procent bliver boliger og 20 procent erhverv nær en kommende station til den kommende letbane i Aarhus. Hvis Aarhus Byråd synes om planen, sendes den ud i offentlig høring i otte uger, hvorefter den skal retur til byrådet til justeringer og endelig vedtagelse.

Aarhus udnytter planloven og blander ejere med lejere

Boligforening har andel i 300 blandede boliger på Aarhus Ø

Aarhus udnytter planloven og blander ejere med lejere