ANNONCE

Kommune vil huse flygtninge i ghettoområder

Nytilkomne flygtninge må ikke huses i boliger på regeringens ghettoliste. Slagelse Kommune søger nu dispensation.

EDW Flygtninge Indflytning Familie.jpg
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto

Slagelse Kommune søger om dispensation fra reglerne, så flygtninge fremover kan anvises lejligheder i kommunens to ghettoområder Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse. Det skriver DR.

"Der er et boligproblem. Det er myndighedernes opgave at finde midlertidige og permanente boliger. Hvis boligselskaberne har tomme lejligheder i de områder, regeringen har bestemt er udsatte, så må regeringen lave om på sin politik," siger Thomas Clausen (Ø), næstformand i beskæftigelses- og integrationsudvalget i Slagelse Kommune, til DR.

Loven siger, at kommunerne ikke må placere nytilkomne flygtninge i områder på regeringens ghettoliste. Reglen om ikke at tillade flygtninge i boliger i udsatte områder er lavet for at sikre, at boligens placering ikke går ud over integrationen.

Tidligere har Svendborg forsøgt at få lov til at indlogere flygtninge i en kommunal ghetto. Her fik kommunen afslag.

Hver tredje vil tvinge private til at huse flygtninge

Regeringens stop for nedrivninger bringer alment boligselskab på randen af konkurs

Flygtninge flytter i nedrivningstruede boliger