ANNONCE

NCC bygger almene boliger til blinde og svagtseende

Entreprenørvirksomheden er udvalgt til at stå i spidsen for byggeopgave til omkring 200 mio. kr i København.

EDW Byggeplads NCC.jpg
Foto: Per Folkver/Polfoto

NCC er valgt til opgaven med at opføre 25 almene ældreboliger og 94 plejeboliger til blinde og svagtseende i Valby i København. Det skriver Licitationen.

Arbejdet har været udbudt i totalentreprise omfattende en projektkonkurrence, og NCC har sammen med Cubo Arkitekter, Force4 Architects, Sweco og Bogl Landsskabsarkitekter fået de bedste karakterer på alle parametre - herunder arkitektur og pris, oplyser Frank Hansen fra Dominia A/S, der er udpeget som bygherrerådgiver på projektet, til Licitationen.

I alt opføres 12.110 kvm, som ud over boligerne dækker over omfattende servicefunktioner, herunder dagtilbud og aktivitetscenter. Den samlede pris ligger på omkring 200 mio. kroner.

Byggeriet opføres med AKB København som bygherre, KAB som byggeforretningsordfører og Københavns Kommune som lejere og brugere.