EjendomsWatch

Regeringen dropper plan om statslån til almene boliger

Realkreditinstitutter skal fortsat låne ud til almene boliger, men skal betale provision til staten. (Opdateret)

(Artikel opdateret 24. november kl. 18.30 med yderligere oplysninger.)

Regeringen er klar med en ny model for finansieringen af lån i den almene boligsektor, oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Realkreditinstitutterne skal fortsat varetage udlånet, men skal betale provision til staten af lånene. Til gengæld stiller staten garanti for udlånene, lyder det i en pressemeddelelse.

Regeringens planer var ellers i første omgang at omlægge den almene boligsektors lån fra realkreditlån til statslån. Det skulle medføre en besparelse.

Men planerne mødte både kritik internt i regeringen og fra realkreditinstitutterne, der stod til at miste en del af deres forretning.

Bankernes og realkredittens talerør herhjemme - FinansDanmark - gik til regeringen, og det førte til en "konstruktiv dialog", lyder det i pressemeddelelsen.

Finansminister Kristian Jensen (V) er godt tilfreds med aftalen, som er en bedre løsning for alle parter, siger han.

"Omlægningen og den medfølgende besparelse er et væsentligt element i næste års finanslov. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at vi nu har fundet en model, som giver en større besparelse for staten samtidig med, at realkreditinstitutterne beholder den opgave, de har indgående kendskab til," siger Kristian Jensen i meddelelsen.

Det oprindelige forslag om statslån blev fremført af regeringen i juni. Den første model, som regeringen så fremlagde i august, ville medføre en besparelse på syv milliarder kroner frem mod 2025.

Med den nye model kan der ifølge regeringen spares ni milliarder kroner frem til 2025.

Aftalen betyder, at realkreditinstitutterne skal betale en provision på 0,12 procent af hovedstolen til staten for at modtage statsgarantien, ligesom renten på de særlige almene realkreditobligationer er lavere end renten på realkreditobligationer.

Også finanssektoren er tilfreds.

"Efter konstruktive drøftelser har vi landet en ny model, der omfatter en statsgaranti for realkreditlån til almene boliger. Det er en god løsning for de almene boligforeninger, staten og den finansielle sektor, som vi er glade for," siger viceadministrerende direktør i Finansdanmark, Ane Arnth Jensen.

Aftalen gennemføres ved ændringsforslag til finansloven samt en ændring af lov om almene boliger, som kræver et politisk flertal i Folketinget, lyder det i pressemeddelelsen.

Revideret udspil til opstramning af boliglån tager form

Almen sektor frygter højere husleje med statslån

Pensionskasser melder pas på regeringsinvitation til almene boliger

Ministerium peger på store sparepotentialer i den almene boligsektor

Forsiden lige nu

PFA løfter mål for boligsatsning med et milliardbeløb

Pensionsselskabet er på vej til at indfri sit mål om en boligportefølje på fire mia. kr. Over for EjendomsWatch sætter PFA-direktør nu et nyt mål og løfter samtidig sløret for de provinsbyer, PFA vil foretage de næste boliginvesteringer, hvoraf de første er lige på trapperne.

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

EjendomsWatch bringer nedenfor en oversigt over de væsentligste historier i den forløbne uge, hvor især Aarhus, men også Odense tiltrak sig opmærksomhed, og hvor splittelsen i den almene boligkæmpe Lejerbo nåede nye højder.

"Afgørende for succes er nem adgang til internationale kunder"

JULESERIE: Frem mod jul og nytår har EjendomsWatch bedt nogle af ejendomsbranchens interessante profiler forholde sig til det år, der snart er gået, og det nye år, som venter. I dag svarer Jeppe Schønfeld, adm. direktør hos erhvervsmægleren Colliers International Danmark.

Seneste Almene boliger

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier